Trailer med tromler faldt af - blev ramt af passagertog
Der skete kun materielle skader ved uheldet mellem Langå og Ulstrup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Et tog har påkørt en trailer med kabeltromler på jernbane ved Langå i Østjylland. Ingen personer er kvæstet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Togtrafikken mellem Ulstrup og Langå i Østjylland er fredag formiddag indstillet. Det vides ikke, hvornår driften på strækningen genoptages.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Trafikforstyrrelsen skyldes, at et tog fredag morgen påkørte en trailer med kabeltromler, skriver politiet på Twitter.
- Traileren røg af lige på en jernbaneoverskæring og standsede på skinnerne, hvor den kort efter blev ramt af toget, der ikke kunne nå at bremse.
Der er ifølge politiet sket store materielle skader, men ingen personer er blevet kvæstet i forbindelse med uheldet.
Annonce
Politiet er færdig med sine undersøgelser på stedet.
Togdriften mellem Ulstrup og Langå drives af Arriva. Strækningen udgør en lille del af Arrivas togstrækning fra Aarhus til Struer.
Trafikselskabet er fredag formiddag er i gang med at undersøge, hvornår togene igen kan køre mellem Langå og Ulstrup.
Et Arriva-tog ramte fredag morgen en kabeltromle på jernbanen ved Langå. Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vi er nu færdige med vores undersøgelser på stedet. Stadig uvist, hvordan tromlen var havnet på skinnerne. Arriva undersøger skinner og materiel nærmere for at finde ud af, hvornår togdriften kan genoptages. Ingen meldinger om tilskadekomne. #politidkhttps://t.co/XTjyRGcf2m
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet