Trainsurfer er kommet til skade på Glostrup Station
En mand er uden for livsfare, efter at han faldt ned fra et tog med hovedet først, melder politiet.
Politi er sent søndag aften rykket ud til en sag om trainsurfing, hvor en 39-årig mand er kommet til skade.
Det oplyser vagtchef Morten Steen ved Københavns Vestegns Politi.
- Vi fik en anmeldelse, der lød på en personkørsel på Glostrup Station. Men der har formentlig været tale om en trainsurfer. En, der har siddet bag på toget og er faldet af, siger vagtchefen.
Ifølge aviserne B.T. og Ekstra Bladet faldt manden ned fra toget med hovedet først.
Han er dog uden for livsfare, melder Morten Steen.
- Han har fået sig en stor flænge i hovedet, som er blevet syet, og så har han formentlig fået en kraftig hjernerystelse, siger han.
Kort efter midnat natten til mandag er politiet i gang med yderligere undersøgelser i sagen.
- Vi undersøger, om vi skal rejse sigtelser i sagen, men vi har ikke nået at snakke med ham endnu. Vi skal også indhente overvågning.
- Men er forholdene sådan, at han har udført trainsurfing, så kunne han godt blive sigtet for overtrædelse af jernbaneloven, siger Morten Steen.
Det var en DSB-medarbejder, som indgav en anmeldelse om hændelsen klokken 22.12.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned