Traktor totalskadede bil

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En traktor kørte torsdag op bag i bil og endte med at totalskadede bilen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 70-årig kvinde fra Guldborg fik torsdag middag smadret den bil hun kørte i, da en traktor kørte op bag i bilen.

Uheldet skete i venstresvingsbanen mod Prinsholmvej på Markedsgade i Nykøbing.

- Bilisten holdt i svingbanen da traktoren kørte op bag i hende.

- Men selvom bilen fik så store materiale skader, at den er totalskadet, skete der heldigvis ikke noget med kvinden, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.

Traktoren med vogn efter blev kørt af en 19-årig mand fra Øster Kippinge. Vagtchefen fortæller, at uheldet ender som en ren forsikringssag.