Traktor væltede efter overhaling
Foto: Privatfoto
Privatfoto
For at forhindre en ulykke katastrofebremsede en traktorfører og endte med at vælte ind i en have.
Kort før klokken 19.30 torsdag aften kørte en traktor med påhængsvogn ad Grønsundsvej i Sønder Kirkeby.
Føreren af traktoren fortæller til Folketidende.dk at kort før en chikane på vejen, kom en sølvgrå Fiat Punto uden om traktoren i en hasarderet overhaling, hvor Fiaten også brugte den kombinerede cykelsti og fortov i venstre side for at få plads til at overhale.
Traktorføreren forklarer, at han vurderede at bilen ikke kunne nå at komme uden om traktor og vogn inden en chikane lidt længere fremme på vejen, og derfor valgte at foretage en katastrofe opbremsning, som resulterede i, at bagvognen væltede og trak traktoren med sig.
Hele vogntoget endte i en forhave ved i hus, hvor en parkeret bil fik nogle skader, men ingen personer kom til skade ved uheldet.
Hos lokalpolitiet oplyses det, at føreren af Fiat Puntoen ikke er fundet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker