Transformatorstation eksploderer og kvæster håndværkere
En arbejdsulykke har betydet, at flere dele af Københavnsområdet fredag eftermiddag er uden strøm. Foto: Free/Colourbox.com
Free/Colourbox.com
Flere dele af København vil være uden strøm fredag eftermiddag på grund af en arbejdsulykke.
To håndværkere er kommet til skade, efter at en transformatorstation fredag formiddag eksploderede på Koppelvænget i Husum i København.
Det fortæller Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi.
- Det forlyder, at to håndværkere er i gang med noget svejsearbejde på en transformatorstation, hvor stationen vistnok kortslutter. I hvert fald eksploderer den, og de to får strøm igennem sig, siger han.
De to ofre meldes uden for livsfare.
Arbejdsulykken har betydet, at flere dele af Københavnsområdet fredag eftermiddag er uden strøm.
Radius Elnet, der er en del af Dong, oplyser på Twitter, at Husum, Brønshøj og Søborg kan risikere at være uden strøm frem til klokken 18.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.54.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde