Travl nat på skadestuen
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Ingen alvorlige fyrværkeriulykker, men adskillige skader efter meget alkohol.
Nytårsnat var der sat ekstra personale på vagt på skadestuen på Nykøbing Sygehus, og det blev der brug for.
Natten blev ifølge ledende oversygeplejerske Tom Hansen travl efter midnat, hvor især skader efter store mængder alkohol begyndte at melde sig.
- Der bliver hældt meget indenbords, konstaterer Tom Hansen, som kan gøre nattens skader op til adskillige brækkende arme, ben og hjernerystelser efter fald i nytårsbranderter.
Til gengæld var der i år kun én enkelt fyrværkeriskade. Det var et barn, der blev forbrændt på sit ben i mindre alvorlig grad.
En enkelt voksen person kom på skadestuen med savsmuld i øjet efter spas med knaldperler, men ifølge Tom Hansen kan den skade næppe tælle med i fyrværkeristatistikken.
På landsplan kom 98 til skade med fyrværkeri, så Tom Hansen konkluderer, at folk på Lolland-Falster og Sydsjælland har opført sig fornuftigt med krudtet i år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde