To unge mænd på 16 og 18 år mistænkes for at stå bag to røverier i Hvidovre, der blev gennemført på rekordtid torsdag formiddag.
Kun 12 minutter gik der fra alarmen gik det første sted, til røverne var i gang igen.
Mændene er blevet anholdt i en stjålet bil og vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Klokken var 10.20, da røverialarmen gik i en Fakta på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre, hvor røverne truede sig til penge med en kniv.
12 minutter efter - kl. 10.32 - røvede de en Netto på Hvidovrevej og stak af i en stjålet bil.
Imidlertid gik der kun otte minutter, før en politipatrulje opdagede den stjålne bil på Kettegårds Allé.
I bilen fandt politiet knive og udbytte fra de to supermarkeder, og de to mænd blev anholdt og sigtet for røverierne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned