Tre anholdt efter knivstikkeri

Foto: Polfoto, arkivfoto

En person blev i nat stukket ned i Museumsgade i Maribo.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet ved endnu ikke, hvad der førte til, at en person blev ramt af fire knivstik under et slagsmål i Maribo i nat.

Klokken 00.47 lød der en melding om slagsmål mellem flere personer i Museumsgade, og da politiet kommer frem var en person blevet stukket i hver balle samt to gange i overlåret.

Under en eftersøgningen i området fandt politiet også en person med snitsår på hånden.

Efterfølgende blev tre personer anholdt. En 16-årig ung mand fra Maribo, en 17-årig ung mand fra Roskilde og en 28-årig mand, som man endnu ikke er klar over, hvor kommer fra.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser, at det er meget begrænset hvad man ved om baggrunden for knivstikkeriet. Maribo var natten efter andenjuledag fyldt med festglade mennesker, og over alt i byen var der rigtig mange unge, som var taget på bytur. Desværre kunne alle altså ikke holde sig til bare at feste og more sig.