Tre anholdt for knivstikkeri - nu er der ny udvikling i sagen
Politiet til stede ved Østre Alle i Nykøbing tidligere på dagen torsdag. Foto: Presse-fotos.dk
.
Politiet har løsladt den ene af de tre unge, der er sigtet for at forsøge at slå en 39-årig mand ihjel i hans hjem i Nykøbing natten til torsdag.
Sagen om knivstikkeriet i Nykøbing, hvor en 39-årig mand natten til torsdag blev overfaldet i sin lejlighed på Østre Allé og stukket i ryggen, har torsdag middag taget en ny drejning.
Politiet har nemlig besluttet at løslade den ene af de tre personer, der blev anholdt.
Det er den yngste af dem, en 17-årig mand, som er blevet løsladt, fordi politiet mener, at hans rolle i sagen er af mindre karakter, og derfor vurderer man ikke, at mistankegrundlaget mod ham er stærkt nok til at kunne føre til en varetægtsfængsling.
Det oplyser efterforskningsleder Bo von Würden fra politiet i Nykøbing til Folketidende.
De to øvrige sigtede - en mand og en kvinde på 22 år - er fortsat anholdt og fremstilles torsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing med begæring om varetægtsfængsling.
Selvom den 17-årige altså er blevet løsladt igen, er han dog stadig sigtet for forsøg på manddrab ligesom de to andre anholdte, oplyser Bo von Würden.
Læs også:
Mand stukket ned i sit hjem - tre unge anholdt
Nabo om knivstikkeri: - Troede det var husspektakler
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde