I en større aktion i København og omegn slog politiet tirsdag til og anholdt tre mænd, der sigtes i forbindelse med fundet af to AK47-rifler og en maskinpistol i en garage i Brønshøj.
- Vi fandt våbnene i november og har siden sporet os ind på de tre personer, der blev anholdt i går. Den ene har relation til Bandidos, og vi er ved at klarlægge de andres relationer, siger lederen af politiets særlige bandeenhed, Henrik Svindt.
De tre mænd på hhv. 26, 30 og 31 år nægter kendskab til våbnene, men ifølge politiet kan de knyttes til den lejede garage, hvor våbnene blev fundet.
Ved anholdelsen af trekløveret ransage politiet syv adresser i København og omegn og fandt i den forbindelse også 250 styk skarp ammunition. Derudover kom betjentene hjem med både hash og hårde stoffer samt en mindre mængde ulovlige steroider.
De tre anholdte fremstilles onsdag i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde