Ud over den flygtede drabsmand Danni Meisler var der tre andre til stede, da politifolk slog til i Rødovre ved middagstid.
En kvinde og to mænd blev også anholdt, da Meisler blev fanget.
Om de nu skal sigtes for at have hjulpet den undvegne under flugten, er ikke umiddelbart klart.
- Det er vi ved at finde ud af, siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i Københavns Vestegns Politi.
Lejligheden tilhører ingen af de anholdte, fortæller hun.
Præcis hvordan det lykkedes for politiet at finde frem til Danni Meislers gemmested, ønsker hun ikke at oplyse.
Men det var ikke på baggrund af et tip, at betjentene blev sendt mod lejligheden i Rødovre.
- Vi har selv fundet ud af det. Og vi handlede straks, siger Charlotte Skovby.
- Det er almindelig gammeldags efterforskning, siger hun om arbejdet med at finde den flygtede mand, der betegnes som farlig.
Kvinden i lejligheden er midt i 20erne, mens mændene begge er cirka 30 år.
I lørdags blev en 17-årig dreng varetægtsfængslet for at have hjulpet til ved befrielsesaktionen forleden ved Glostrup Hospital.
Her blev to fængselsfunktionærer truet med en pistol, og derefter besluttede de at give slip på Meisler, der skulle til undersøgelse på hospitalet.
I øvrigt oplyser Kriminalforsorgen, at Danni Meisler ikke skal tilbage til Statsfængslet i Vridsløselille. Han placeres et andet sted, lyder det. Om det er det særlige fængsel på Politigården i København vil man ikke kommentere.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker