Politiet har søndag eftermiddag anholdt tre personer efter et groft knivstikkeri på Amager. Overfaldet menes at være led i et familieopgør.
Den 21-årige mand, som blev stukket ned, blev i første omgang kørt til Amager Hospital af en privatperson. Her fik han førstehjælp, men blev siden overført til Traumecentret på Rigshospitalet.
- Han er blevet stukket fire steder i overkroppen, siger Søren Wiborg, central vagtleder i Københavns Politi.
Flere personer deltog i overfaldet, der skete ved offerets bil ud for Røsågade 44. Den 21-årige er herboende med indvandrerbaggrund.
De anholdte er en 47-årig mand, som selv henvendte sig politiet på gerningsstedet, og hans 19-årige søn. Desuden er den 19-åriges mor tilbageholdt, for at hun kan afgive forklaring til politiet.
Efter politiets opfattelse er der tale om, at familien har følt sig forurettet af den 21-årige og har hævnet sig på ham. Forskellige vidner på stedet har givet forskellige oplysninger om optrinnet. Overfaldet er tilsyneladende udført med en stor køkkenkniv.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde