Tre års fængsel til læge for svindel mod det offentlige
I Retten i Helsingør har 69-årig narkoselæge nægtet sig skyldig. Anklager har talt om grådighed som motiv.
En læge skal i fængsel, fordi han gennem flere år systematisk har bedraget de offentlige kasser. Det fastslår Retten i Helsingør, som torsdag har idømt lægen fængsel i tre år.
Ifølge tiltalen fra Nordsjællands Politi scorede han gennem ni år for store honorarer, når han afregnede for sit arbejde med tre regioner.
Retten er nået frem til, at han uberettiget fik udbetalt omkring ni millioner kroner. Tiltalen lød på 9,5 millioner kroner.
Den snart 70-årige anæstesilæge Stig Lee Dahm har under sagen nægtet sig skyldig. I et retsmøde sidste uge fremhævede hans forsvarer, at overenskomsten var superforvirrende.
Derimod mente anklageren under sin procedure, at der var klare beviser for tiltalen. Hun anbefalede retten at nå frem til en dom på fængsel i fire år.
Den dømte har stået for at bedøve patienter, når de har skullet opereres af en ørelæge. Det er blandt andet børn, der har fået lagt dræn.
I den forbindelse har han systematisk overfaktureret regionerne, har anklageren fremhævet.
- Det er ren grådighed efter anklagemyndighedens opfattelse, så man kan vise sin pæne villa frem med kunst og flygel, sagde specialanklager Benthe Pedersen Lund blandt andet.
Straffen er udmålt som ubetinget fængsel. Lægen har nu 14 dage til at afgøre, om han vil anke til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker