Tre biler i harmonika-sammenstød

Foto: Claus Hansen

Trafikuheld på Højrebyvej fredag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre biler stødte fredag ved 13.30-tiden sammen på Højrebyvej lidt syd for Nakskov.

Ifølge politiets vagtchef skete uheldet, da den forreste bil holdt stille i et vejkryds, formentlig fordi den skulle svinge til venstre.

Bagved kom en anden bil, som også bremsede ned og holdt stille, men bagved igen kom en tredje bilist, som tilsyneladende for sent opdagede, at de to andre biler holdt stille og derefter påkørte nummer to bil bagfra.

Politiets vagtchef havde fredag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om uheldet, men både politi og ambulancer blev sendt til stedet.

Foto: Claus Hansen