Uheld i krydset Hønselægget - Ved Teglskoven - Skovstræde Foto: Peter FoersomPeter Foersom
Flere ambulancer og mange redningskøretøjer sendt afsted til uheld
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Kort før klokken 17 onsdag eftermiddag, kørte tre biler sammen i krydset Hønselægget - Skovstræde - Ved Teglskoven tæt ved Flintinge på det sydøstlige Lolland.
Meldingen til 112 lød på fastklemte og ikke mindre end syv personer, som var impliceret i uheldet.
- Da meldingen lød så alvorlig med så mange implicerede, sendte vi fem redningskøretøjer og en indsatslederbil til stedet, fortæller indsatsleder Brian Midjord fra Lolland-Falster Brandvæsen.
- Heldigvis viste det sig, at det ikke var så alvorligt og vi skulle ikke assistere de ambulancereddere, som også kom til stedet i flere ambulancer, fortæller indsatslederen.
I følge Folketidendes mand på stedet, så skete uheldet, da en kvindelig bilist kørte ind i krydset uden at overholde sin vigepligt. Hun ramte en anden bil, snurrede rundt og ramte endnu en bil, som holdt og ventede ved krydset.
Annonce
To ældre kvinder skulle i følge Folketidendes oplysninger være blevet kørt til undersøgelse på sygehuset efter uheldet.
Lolland-Falster Brandvæsen ryddede vejene for blandt andet glasskår, inden de vendte tilbage til stationerne i henholdsvis Nykøbing og Maribo.
Et bjærgningsselskab har afhentet den ene af bilerne fra uheldet.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef har onsdag aften ikke oplysninger om uheldet.
Uheld i krydset Hønselægget - Ved Teglskoven - Skovstræde Foto: Peter FoersomPeter Foersom
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker