Tre biler i trafikuheld på Farøbroerne

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fik 8.16 en melding om at tre biler var stødt sammen på Farøbroerne, det lukkede den anden vognbane i det nordgående spor.

Uheldet var dog ikke være end, at billisterne selv kunne køre fra stedet, oplyser vagtchef Søren Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Da vi kommer frem, er der ikke noget uheld at se, så billisterne har formentlig selv fundet en løsning, og er kørt væk fra stedet, siger han.

Vagtchefen oplyser, at der er spejlglat på Farøbroerne, fordi der er problemer med at få saltet, da der er kraftig vind på broen, som blæser saltet væk.

Det har resulteret i en del småuheld på broen i løbet af natten og morgenen, oplyser vagtchefen.