Tre biler tørner sammen: To er alvorligt kvæstet
To yngre mennesker er alvorligt kvæstet, efter at tre biler lørdag middag kørte ind i hinanden ved Rødding.
Det oplyser vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken skete på Skodborgvej ved Langtvedvej kort efter klokken 12.
Politiet har endnu ikke detaljerede oplysninger om, hvordan de tre biler kørte ind i hinanden. Der meldes dog om, at den ene af bilerne brød i brand ved ulykken.
I første omgang forlød det, at én person var i kritisk tilstand efter ulykken, men lørdag eftermiddag fik politiet melding om, at endnu en er alvorligt kvæstet og i livsfare.
Den ene af de kvæstede - en yngre mand - blev efter ulykken fløjet til Odense Universitetshospital. Den anden hårdt kvæstede er en yngre kvinde, der er indlagt på Kolding Sygehus.
En bilinspektør skal undersøge ulykkesstedet for at klarlægge omstændighederne ved sammenstødet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde