Tre bilsæder til 11 mand

Arkivfoto Foto: /ritzau/Davali Philip

Havde gemt otte personer i lastrum.

Offentliggjort Sidst opdateret

Alt var tilsyneladende i skønneste orden, da en rumænsk varebil tirsdag trillede i land i Puttgarden efter at være kommet med færgen fra Rødby.

De tre rumænere på bilens forsæder kunne alle vise forbundspolitibetjentene gyldige identitetspapirer.

Men de tre blev synligt urolige, da betjentene også ville kigge ind i lastrummet. Her lå og sad yderligere otte personer mellem cykler, stablede stole og madrasser.

Da den helt uautoriserede bustransport var afsløret, viste det sig ydermere, at varebilen hverken var registreret eller forsikret.

Så blev delstatspolitiet i Burg tilkaldt af forbundskollegaerne. Der forestod en del videre sagsbehandling.