Politiet har rejst en ny sag om grove seksuelle overgreb mod børn.
Denne gang er det en vestsjællandsk mand, der sigtes for alvorlige forbrydelser.
Igennem flere år har tre piger været udsat for mandens overgreb, hævder Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 39-årige mand fremstilles i et grundlovsforhør mandag eftermiddag i Retten i Holbæk.
Den ene sigtelse drejer sig om, at manden skal have tvunget to piger under 12 år til samleje og anden kønslig omgang end samleje i en periode fra januar 2001 og frem til efteråret 2006.
Den anden sigtelse drejer sig om et tredje barn - en pige der var under 10 år.
Fra efteråret 2006 og frem til sommeren 2009 blev pigen udsat for anden kønslig omgang end samleje, mener politiet.
Anklageren vil kræve lukkede døre under retsmødet i Holbæk. Derfor er der ikke frigivet oplysninger om, hvordan manden skal være kommet i forbindelse med børnene.
Hvordan den anholdte forholder sig til sigtelserne, vides endnu ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned