Tre døde: Hustru råbte stop til sin mand
Foto: Bent Bach/ Scanpix /Scanpix
Bent Bach/ Scanpix /Scanpix
Alt tyder på, at et pludseligt ildebefindende er forklaringen på den voldsomme ulykke i Hjørring, hvor tre mennesker mistede livet i Hjørring i søndags.
En personbil med et ældre ægtepar kørte frem med meget høj hastighed mod en rundkørsel på Frederikshavnvej, hvorefter en 24-årig kvinde, hendes søn på syv måneder samt barnets farmor, der blev 58 år, omkom.
Passageren i bilen med den 76-årige mandlige fører har fortalt lokalpolitiet i Hjørring, at man havde været ude på en hyggetur og var på vej tilbage til Hjørring.
Farten var cirka 70 eller 80 kilometer i timen, da bilen nærmede sig en strækning med to lyskryds. Pludselig accelererede bilen kraftigt.
- Hun råbte "stop!" til ham flere gange, men han reagerede ikke, oplyser Leif Thomsen fra lokalpolitiet.
- Hun forsøgte også at fjerne hans ben fra speederen, men det lykkedes ikke, siger han.
Kvinden råbte flere gange til sin mand, der ikke ænsede hendes opfordringer.
Alt tyder derfor på et ildebefindende eller et slagtilfælde.
En fireårig pige blev hårdt kvæstet ved ulykken.
Om barnet har lægerne onsdag fortalt politiet, at tilstanden er uændret. Den er fortsat kritisk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde