Det er formentligt første gang nogensinde, at nogen er blevet dømt for at begå røveri med to politifolk som ofre.
Men Retten i Roskilde har straffet tre unge for at gøre forsøget. En 23-årig mand fik to års fængsel, mens to andre på 17 og 18 år fik ni måneder.
De to civilklædte betjente fik i april sidste år i Greve fat på en 23-årig mand, der lå og kørte rundt på en stjålen motocrossmotorcykel. Den 23-årige ville undgå en anholdelse ved at køre ind i den ene betjent, men alligevel lykkedes det politimanden at holde fast i den stjålne motorcykel.
Den 23-årige stak umiddelbart af fra stedet. Men han vendte tilbage med to yngre venner på 17 og 18 år. De bombarderede betjentene med sten og en træstolpe for at få dem til at udlevere motorcyklen, men ved at bruge peberspray og true med deres pistoler, fik betjentene de tre skræmt væk.
Under sagen lykkedes det den ældste af de tre at stikke af fra grundlovsforhøret og flygte til udlandet. Da han samtidig havde en gammel straf stående, og også blev dømt for vold mod politiet, fik han en markant hårdere dom end de to andre, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet