Tre dømt for at fremstille tusindvis af ulovlige piller
Lange fængselsstraffe til tre mænd for at producere over 600.000 såkaldte diazepiner.
Tre mænd er fredag ved Retten i Herning idømt lange fængselsstraffe for fremstilling af mange tusinde piller.
Der er tale om forskellige former af de såkaldte diazepiner, som blandt andet anvendes som sovemedicin og mod angst.
John Hansen og Troels Uhre Nielsen valgte begge at anke deres dom på seks års fængsel. De kræver at blive frifundet i sagen. De er dømt for at have produceret flere end 600.000 piller med henblik på videresalg.
En tredje mand, Nicki Schmücker Sørensen, blev idømt tre et halvt års fængsel for sin rolle i sagen, som angår et mindre antal piller.
Sagen er ganske usædvanlig, ikke alene på grund af det store antal piller, men også fordi at sagen undervejs måtte begynde forfra.
Det skete, da dommeren i august valgte at vige sit sæde på grund af nedsat hørelse. Trods den usædvanlige afbrydelse er det dog lykkedes at gennemføre sagen uden forsinkelse.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde