Tre er anholdt for at stikke mand flere gange med kniv
To mænd og en kvinde er anholdt og sigtet for grov vold i sag om knivstikkeri i København søndag aften.
En mand i 20'erne blev søndag stukket flere gange med en kniv i en lejlighed på Portugalsgade på Amager i København.
Det fortalte Jens Skovbjerg, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, søndag aften.
- Han er i stabil tilstand og uden for livsfare, sagde han klokken 21.30.
Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 19 søndag, og to mænd og en kvinde er anholdt i sagen. De er sigtet for grov vold.
De vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag, oplyser Københavns Politi mandag morgen.
De sigtede kender offeret, men politiet kan endnu ikke sige, hvad der nærmere er sket i lejligheden, eller hvad motivet skulle være.
Søndag aften var politiet til stede i lejligheden.
- Vi undersøger stedet med kriminalteknikere og har i gang i en generel efterforskningsindsats for at komme til bunds i sagen, sagde Jens Skovbjerg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned