Tre er blevet anholdt efter rambuktyveri
Efter et rambuktyveri i nat mod en computerforretning i Odsherred, er tre personer nu anholdt.
Et indtrængningshold fra København trængte tidligt mandag morgen ind i et hus i Asnæs og anholdt to mænd og en kvinde, oplyser nordvestnyt.dk.
Politiet mistænker dem for at have forbindelse til et rambuktyveri tidligere på natten mod H.E. Data i Asnæs Centret.
En halv time efter tyveriet blev den formodede flugtbil fundet brændende i området, men på det tidspunkt havde politiet allerede en idé om, hvem gerningsmændene kunne være.
Ud fra de oplysninger, man havde om de mistænkte, valgte man at tilkalde et indtrængningshold fra København, da der var mistanke om, de tre kunne være bevæbnede.
Det var mandag morgen ikke til at få oplyst, hvad udbyttet blev fra rambuktyveriet eller om der blev fundet våben hos de anholdte.
De tre anholdte vil komme i grundlovsforhør i løbet af mandagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker