Tre er fængslet i større narkosag i København
Kokain og hash blev videresolgt af gruppe på seks, mener politiet. Tre er blevet varetægtsfængslet.
To kærestepar og yderligere to personer er blevet anholdt tirsdag morgen i en sag om omfattende salg af kokain og hash, oplyser Københavns Politi.
Tre blev løsladt af politiet, mens tre andre tirsdag aften i Dommervagten i København er blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
Anholdelserne skete på Frederiksberg og i København ved syvtiden.
Efterforskningen er udført af specialgruppen Særlig Efterforskning Øst, og i forbindelse med tirsdagens aktion er i alt 11 adresser blevet ransaget, oplyser politiet.
De tre mænd på 25, 26 og 27 år, der blev fremstillet i grundlovsforhør er sigtet for organiseret distribution af 100 kilo hash og ni kilo kokain. Det skulle være sket i løbet af det sidste år.
Mændene nægter sig skyldige, men da dommeren fulgte anklagerens ønske og lukkede dørene til grundlovsforhøret, er det ikke muligt at få oplyst, hvad de har forklaret, eller hvad politiet bygger sin mistanke mod dem på.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned