Tre fængslet efter forsøg på guldrøveri
Tre litauiske mænd skal foreløbig tilbringe de næste 27 dage bag tremmer - men tiden i fængslet bliver formentlig meget længere. De er lørdag blevet varetægtsfængslet efter et forsøg på et røveri på mod Guldsmed Anders Mørck på Frederiksberg fredag formiddag.
Bevisbyrden var ikke svær at løfte for anklageren, for politiet nappede de tre mænd på henholdsvis 42, 39 og 25 år på fersk gerning.
- De tre gerningsmænd kom ind i butikken omkring halv tolv og truede guldsmeden med en pistol og bandt ham efterfølgende med gaffatape, siger den centrale efterforskningsleder Emil Jensen fra Københavns Politi.
- Men guldsmeden præsterede forinden at få aktiveret overfaldsalarmen, og få minutter efter er vores første patrulje fremme og får overmandet gerningsmændene, siger han.
De tre røvere var i gang med at fylde smykker i en taske, og guldsmeden i guldsmedebutikken Anders Mørck lå bundet på gulvet, da politiet ankom og trak pistolerne mod dem.
- Gerningsmændene overgiver sig med det samme, så der var ikke noget tumult på den måde. Da betjente trak pistoler, så overgav de sig, siger Emil Jensen.
I følge Ekstra Bladet havde de tre røvere nået at stoppe smykker i tasken for mindst 2,2 millioner kroner, inden politiet ankom til forretningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde