En 22-årig mand må tilbringe julen, nytårsaften og halvdelen af januar bag tremmer, og to 17-årige slipper lige ud inden juleaften.
Det var resultatet, da tre unge mænd søndag aften var fremstillet i grundlovsforhør, efter at de blev anholdt i forbindelse med et knivstikkeri ved Café Louise på Nørrebro i København tidligt søndag morgen.
Det var en 29-årig mand, der først blev overfaldet på caféen og siden udenfor. Han blev stukket flere gange med en kniv i ryggen, men hans tilstand er stabil, oplyser central efterforskningsleder Poul B. Hansen.
Politiet anholdt ni personer efter episoden, og de tre blev altså fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling. Den ældste af de tre skal sidde i fængsel til den 14. januar, og de to andre fik tre gange 24 timer.
Ifølge Poul B. Hansen har politiet ikke noget motiv til overfaldet, ligesom det ikke har kunnet afhøre offeret endnu.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde