Tre yngre mænd, der alle kommer fra Vejen, er blevet varetægtsfængslet i hver fire uger efter et indbrud fredag nat i en skytteklub i Esbjerg, hvor de stjal seks jagtgeværer.
Mændene blev anholdt senere på natten efter en dramatisk biljagt, da politiet ved Varde satte efter en bil med stjålne nummerplader. Jagten endte først i Filskov ved Vejle efter 62 kilometer.
Undervejs kastede de tre mænd på et tidspunkt en kasse øl ud af bilen for at standse den forfølgende politibil.
Ud over indbrud og overtrædelse af våbenloven sigtes mændene for overtrædelse af færdselsloven og for at have bragt andres liv i fare.
To af de unge er under 18 år. De er midlertidigt anbragt i en arrest, men vil blive overflyttet til en institution for unge, så snart der er plads, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker