Tre fængslet for voldsomt knivoverfald i Frederiksværk
Tre personer er søndag blevet fængslet frem til 26. august for drabsforsøg efter knivoverfald på 44-årig mand.
Voldsomt blødende og ilde tilredt henvendte en 44-årig mand sig natten til søndag til en tilfældig person i Frederiksværk.
Han var blevet stukket adskillige gange med kniv flere steder i området omkring Havnevej.
- Vi får anmeldelsen efter midnat, og vi har efterfølgende anholdt tre personer, som vi mistænker for forholdet. Sagen mod dem vil blive kørt som forsøg på drab, sagde Peter Olesen, vagtchef ved Nordsjællands Politi, tidligere søndag.
Han oplyste, at offeret og de formodede gerningsmænd kender hinanden. Politiet har dog svært ved at klarlægge omstændighederne omkring episoden, da de tre anholdte ikke taler dansk.
Knivoverfaldet fandt sted i nærheden af offerets bopæl i Frederiksværk.
De tre anholdte - to mænd og en kvinde - blev søndag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre.
De tre personer er nu blevet fængslet frem til 26. august, fortæller lederen af efterforskningen, Morten Riisager-Pedersen, søndag aften.
- De er sigtet for kvalificeret vold, groft røveri og drabsforsøg, siger han.
Det er endnu uvist, hvad motivet til det voldsomme knivstikkeri er.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker