Tre fundet døde efter jolletur i Grønland
Det var fra den sydgrønlandske by Narsaq, at tre personer sejlede ud i en jolle. De er alle omkommet. (Arkivfoto) Foto: Greenland Minerals Ltd/Reuters
Greenland Minerals Ltd/Reuters
Tre personer blev meldt savnet, efter at de sejlede ud i en jolle fra den sydgrønlandske by Narsaq.
Tre personer er omkommet, efter at de sejlede fra den sydgrønlandske by Narsaq i en jolle.
Det grønlandske medie Sermitsiaq.AG berettede lørdag eftermiddag om to omkomne og yderligere en savnet. Lørdag aften meddeler Grønlands Politi i en mail til Ritzau, at også den sidste person er fundet omkommet.
De tre sejlede fra Narsaq torsdag mod byen Qaqortoq - en tur der normalt tager cirka en time.
Dagen efter modtog politiet en anmeldelse klokken 12.40. Jollen var stadig ikke nået frem til Qaqortoq.
Derpå blev en større aktion sat i gang. Politiet sendte en kutter afsted for at lede efter de tre personer i jollen.
Samtidig blev et inspektionsskib fra Forsvarets Arktisk Kommando, en Seahawk-helikopter og en Bell212-helikopter sendt afsted for at forsøge at opklare sagen.
Omkring tre timer senere kastede indsatsen et fund af sig.
- Vi fandt en mand og en kvinde omkommet i vandet omkring klokken 16.00, fortæller vagtchef Brian Thomsen til Sermitsiaq.AG.
Politiet supplerer klokken 21.18 avisens oplysninger med nyt om den sidste savnede.
- Pågældende blev udfundet på en position omkring to sømil fra området, hvor jollen og de øvrige blev udfundet i går, skriver politiet.
- Afholdt ligsyn over alle har vist, at der er tale om drukning i forbindelse med en bådulykke.
Politiet oplyser samtidig, at alle pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker