Tre indbrud i Nakskov

Kun tre indbrud i Nakskov var juledagsmorgen blevet anmeldt til Sydsjællands og Lolland Falsters politi. Foto: Domea

Indtil videre er der ikke anmeldt mange indbrud på Lolland Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Indbrudstyvene har tilsyneladende holdt sig i ro juleaftensnat.

I hvert fald er der ikke anmeldt ret mange indbrud efter juleaften, hvor mange villaer var tomme, mens ejermændene holdt jul hos familien.

Tre indbrud i Nakskov er det blevet til.

- Samt syv i Slagelse, men ikke nogen i Nykøbing, oplyser vagtchef Lars Denholdt fra Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

Der bliver muligvis anmeldt flere indbrud når ejerne vender hjem efter juleferie.

- Men indtil videre er det jo stort set, hvad der bliver anmeldt af indbrud på en almindelig dag, siger vagtchefen.