Tre kendt skyldige i drab i Dianalund

To mænd og en kvinde blev fredag ved Retten i Næstved kendt skyldige i drabet på den 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen for et år siden i Dianalund.

Straffen over de tre ventes udmålt senere fredag.

Den 33-årige blev dræbt af to skud fra et oversavet jagtgevær. Han blev skudt ned ved sit hjem i Dianalund den 16. august 2009.

Han var tidligere kæreste med kvinden, som nu er kendt skyldig. Hendes nye kæreste, en 24-årig mand, er ligeledes kendt skyldig, ligesom tredjemanden, der kørte bilen med de tre til og fra gerningsstedet.

Kvinden har forklaret, at hun følte sig chikaneret af ekskæresten, der på sin side mente, at hun skyldte ham penge.

/ritzau/

To mænd og en kvinde er kendt skyldige i drabet på den 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen, der blev skudt med et oversavet jagtgevær.

Offentliggjort Sidst opdateret