Tre mænd med pakistansk baggrund kræves nu fængslet for drabet på den 24-årige Tamur Asghar foran moskéen i Muslim Cultural Institute på Vesterbro i København.
To af de tre formodede drabsmænd er selv ramt af skud og ligger på henholdsvis Rigshospitalet og et sygehus i Malmø.
Der er tale om en 51-årig mand og hans 26-årige søn, der begge bliver fremstillet i Københavns Dommervagt in absentia - det vil sige uden selv at være til stede.
Ifølge politiet er det tilsyneladende den 26-årige søn, der er drabsmanden.
Ud over far og søn er en 47-årig mand anholdt og kræves onsdag formiddag fængslet for medvirken til skuddene, der ramte offeret flere steder i kroppen og en gang i hovedet.
Skyderiet skete ifølge sigtelsen klokken 09.33, hvor to grupper kom op at toppes ved moskeen.
Tumulten udviklede sig ifølge politiet til, at der blev skudt fra begge grupper, og to mænd fra den dræbtes selskab er nu efterlyst for skuddene, der ramte faren og sønnen.
På stedet har politiet fundet en kniv og 18 afskudte patronhylstre.
Drabsvåbnet var tilsyneladende en pistol, men politiet har ikke fundet den.
Derfor er den 47-årige samt faren og sønnen også sigtet for at have bortskaffet drabsvåbnet i de hektiske timer efter skyderiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned