Tre LTF-medlemmer ventede seks timer på at dræbe rival
Tre mænd bevæbnet med en maskinpistol forsøgte i to omgange at dræbe en mand fra en rivaliserende bande. Mændene, som mandag ved Retten i Glostrup er blevet kendt skyldige for blandt andet drabsforsøg, er alle medlemmer af banden Loyal To Familia (LTF) (Arkivfoto). Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix
Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix
Tre mænd ventede i seks timer på at skyde en mand ihjel. Mandag er de blevet kendt skyldige i drabsforsøg.
Tre mænd er ved Retten i Glostrup mandag blevet kendt skyldige i drabsforsøg på en mand fra en rivaliserende bande.
Bevæbnet med blandt andet en maskinpistol sad tre unge mænd - alle med tilknytning til banden Loyal To Familia (LTF) - i en Audi stationcar og ventede i seks timer på at slå en mand ihjel i maj 2020.
Manden, der skulle dø, var fra Husum-gruppen, der på daværende tidspunkt var i konflikt med LTF.
De tre mænd er desuden kendt skyldige i flere andre forhold. Retten i Glostrup har fundet det bevist, at de har deltaget i videreførelse af foreningen og banden LTF.
Imens de tre mænd på 25, 26 og 28 år sad i bilen over for Café Victoria i Hvidovre og ventede på, at manden, der skulle dræbes, ville dukke op ved sin lejlighed, som ligger et par etager over caféen, sad en fjerde 25-årig mand i en grå Suzuki Liana, der ifølge anklagemyndigheden skulle bruges som flugtbil.
Retten i Glostrup har dog besluttet, at frifinde den 25-årige mand, der også var tiltalt for drabsforsøg i forening med de tre andre mænd.
Politiet havde haft Audien, der var udstyret med polske nummerplader - stjålet fra en Volvo - i søgelyset i forbindelse med en anden sag.
Derfor var der placeret sporingsudstyr og aflytningsudstyr i bilen.
Politiet kunne dog ikke lytte med live, og de var ikke klar over, at der var et potentielt drabsforsøg i gang den 25. maj.
Det fandt de dog hurtigt ud af, da de gik i gang med at lytte til optagelserne den efterfølgende morgen. Og en større politiaktion gik derfor i gang.
De tre mænd mødte den efterfølgende aften igen op ved lejligheden - klar til at begå mord.
Men her blev de mødt af politiet, der fik mændene anholdt efter en biljagt gennem Hvidovre.
I bilen fandt politiet - ud over maskinpistolen - bland andet en almindelig pistol, magasiner, patroner og en grøn dunk med fem liter benzin, der ifølge anklagen skulle bruges til at brænde bilen af efter drabet.
Der falder dom i sagen 10. december.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde