På samme tid blev der onsdag eftermiddag begået røveri mod Danske Bank på Amagerbrogade 105 og Arbejdernes Landsbank på den anden side af gaden i nummer 112.
I Danske Bank truede to mænd personalet med en kniv og noget, der senere viste sig at være en plastikpistol. I Arbejdernes Landsbank truede en enlig gerningsmand med en kniv personalet til at udlevere penge.
Flugten fra bankerne foregik nærmest synkront. På samme tid løb de tre gerningsmænd ud af de to banker og stak af ad Tyrolsgade. Og alle tre blev forfulgt af bankpersonalet.
Undervejs smed de våbnene fra sig og blev kort efter indhentet og tilbageholdt af deres forfølgere.
I første omgang var politiet overbevist om, at de tre mænd var sammen om de to røverier, men senere trak man noget i land.
- Det skal vi have undersøgt nærmere, for det er vi ikke sikre på, siger den centrale efterforskningsleder, der ikke er tvivl om, at alle tre vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet