Tre mænd anholdt i stjålne biler
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen
Politiet havde heldet med sig, da to stjålne biler pludselig dukkede op foran en patruljevogn i Nykøbing i går. Bilerne blev stoppet og tre unge mænd anholdt.
En 25-årig mand fra Rødovre, en 20-årig fra København og en 18-årig fra Nørre Alslev blev i går formiddag anholdt af politiet efter, at de blev taget i at køre rundt i to stjålne biler i Nykøbing.
Det var en politipatrulje, som tilfældigt kom til at køre lige bag de to biler på vej mod Nykøbing, der kunne konstatere, at de to biler - en Fiat og en Nissan - var meldt stjålet. Og på Skovalléen valgte betjentene at slå til og standse Nissanen. Kort efter drejede Fiaten ind i industriområdet, men her mistede den unge fører kontrollen over den stjålne bil og ramte en lygtepæl.
Nissanen var meldt stjålet i weekenden på Amager, og den 25-årige fører blev derfor anholdt og sigtet for tyveri af bilen. Bag rattet i den forulykkede Fiat sad den 20-årige københavner og han blev ligesom sin 18-årige passager anholdt og sigtet for tyveri af bilen, som var meldt stjålet den 4. decemeber - ligeledes på Amager. Den 20-årige havde i øvrigt ikke noget kørekort, og han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret.
De tre mænd blev alle taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing og løsladt igen senere efter endt afhøring, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde