Tre mænd anholdt ved asylcenter

Politiet anholdt torsdag formiddag klokken 10.20 tre mænd, der stammer fra Tjetjenien, ved asylcentret Skippergården i Rødbyhavn.

De tre er sigtet for hæleri af en større mængde it-udstyr såsom computere og fladskærme til computere samt autoradioer. De tre blev anholdt efter et tip fra vidner, som havde set dem bære dem mange ting ud i en bil ved Skippergården, oplyser Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nakskov.

De tre mænd er henholdsvis 46, 34 og 19 år gamle. De to førstnævnte er registreret som asylansøgere i Polen, mens den tredje har søgt asyl i Danmark og i den forbindelse var han blevet indkvarteret på Skippergården.

Politiet har foreløbig ikke sigtet mændene for at stå bag tyverierne af genstandene. En del af det, man fandt i bilen, er nemlig meldt stjålet, før de tre kom til Danmark.
Det vides foreløbig ikke, hvor tjetjenerne har fået tingene fra eller, hvor de skulle hen med dem.
Alle tre sigtede nægter sig skyldige. De fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing fredag formiddag.

Foto: Skippergården i Rødbyhavn

Tre tjetjenske mænd blev torsdag formiddag anholdt ved Skippergården i Rødbyhavn og sigtet for hæleri. Vidner havde set dem bære tyvekoster ud i en bil.

Offentliggjort Sidst opdateret