Tre mænd er fængslet for skuddrab på 25-årig i Tilst
Tre mænd er blevet anholdt for et skuddrab i Tilst i februar. Offeret blev efter skyderiet fundet livløs i en bil, og hans liv stod ikke til at redde. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I februar blev en 25-årig mand fundet dræbt af skud i en bil i Tilst ved Aarhus. Nu er tre mænd anholdt.
Efter mere end tre måneder har Østjyllands Politi tirsdag aften anholdt tre mænd i en sag om et skuddrab i Tilst ved Aarhus.
Der er tale om en mand på 22 år og to mænd på 24 år.
De tre mænd sigtes for efter forudgående aftale og fælles forståelse at have skudt og dræbt en 25-årig mand i Tilst 27. februar.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Mændene blev onsdag morgen fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Her valgte en dommer at varetægtsfængsle mændene i foreløbigt fire uger.
De nægtede sig skyldige, men valgte ikke at kære kendelsen om fængsling til landsretten.
De tre mænd sigtes også for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder ved at have været i besiddelse af et 9 mm-skydevåben i forbindelse med drabet.
De to 24-årige mænd sigtes derudover for drabsforsøg ved i marts at have planlagt at dræbe én eller flere personer.
Politiet ville onsdag morgen ikke oplyse yderligere i sagen, fordi anklageren ville anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret. Lukkede døre forhindrer blandt andet offentligheden i at få indblik i de sigtedes forklaringer.
Det var 27. februar klokken 23.29, at politiet fik anmeldelsen om skyderiet ved Søhøjen i Tilst. Da politiet ankom til stedet, fandt betjentene den 25-årige mand siddende livløs i en bil på parkeringspladsen.
Manden var blevet ramt af flere skud. Betjentene begyndte førstehjælp, men den unge mands liv stod ikke til at redde.
Efter skyderiet søgte politiet vidner, som kunne have have set en eller flere biler i området mellem Tilst og Sabro.
Da lød det, at politiets foreløbige undersøgelser tydede på, at der havde været to biler på parkeringspladsen forud for skyderiet.
Den ene var den Range Rover, som den dræbte sad i, og den anden kan have været en sort BMW, der knap et kvarter efter skyderiet blev fundet udbrændt på Hadstenvej 221 i Sabro.
Politiet oplyste dengang, at der var indikationer på, at der kunne være tale om "et opgør i det kriminelle miljø".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde