Tre mænd er såret i knivstikker-sag under drikkelag
En mand blev fredag meldt i kritisk tilstand efter at være blevet stukket med kniv i lysken i Ingstrup.
To mænd blev fredag aften stukket med kniv, mens en tredje mand fik skader efter slag med et baseballbat på en adresse i Ingstrup i Vendsyssel.
Det skriver Nordjyske.
Da politiet ankom omkring klokken 17.30, fandt de en 23-årig mand, der var blevet stukket med kniv i lysken, og en 39-årig mand, der var blevet stukket i underarmen.
En 39-årig mand blev også anholdt på adressen. Han er den formodede gerningsmand. Han havde også fået skader - formentlig efter slag med et baseballbat, skriver mediet.
Han blev efterfølgende kørt på Aalborg Universitetshospital med skader i baghovedet og på armen.
Den 23-årige mand, der blev stukket i lysken, er meldt i kritisk tilstand. Lidt efter klokken 22 fredag havde politiet ikke nyt om hans tilstand, da han stadig lå på operationsbordet.
Lørdag morgen siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, at den 23-årige er blevet færdigopereret og ligger til observation.
Det er dog stadig småt med nyt om hans tilstand.
Motivet for tumulten er også fortsat ukendt. Vagtchef Torben Larsen fortalte fredag aften, at politiet ikke havde haft mulighed for at afhøre de indblandede personer.
- Det er foregået i noget drikkelag, og de har været stærkt berusede, og derfor går der noget tid, forklarede han.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde