Tre mænd fængslet efter knivstik på diskotek
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til Herning Folkeblad, at tre mænd er anholdt efter et knivstikkeri i Herning lørdag aften. Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politiet anholdt tre mænd natten til søndag efter et knivstik i Herning, hvor tre mænd blev stukket ned.
Tre mænd mellem 27 og 30 år er søndag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at de er blevet sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et knivoverfald på et diskotek i Herning.
Det oplyser Henrik Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det vides ikke, hvordan de forholder sig til sigtelsen.
En mand er fortsat i koma, efter at han blev stukket ned på Dansebar & Einstein i Herning sent lørdag aften.
I alt blev tre mænd stukket ned på diskoteket. Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 23.42.
Ifølge politiet er mandens tilstand kritisk, men stabil. Den ene af de to andre blev stukket i lysken, og den sidste fik overfladiske skrammer. De er alle fra lokalområdet.
Tre mænd, der mistænkes for at stå bag, blev anholdt i løbet af natten. To blev anholdt i Slagelse klokken tre natten til søndag, mens den sidste blev anholdt klokken 04.30 i Vejle.
Vagtchefen sagde tidligere søndag til Herning Folkeblad, at manden var blevet ramt i brystet.
Motivet bag overfaldet kendes ikke.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde