Tre mænd fængslet for livsfarligt knivoverfald i Aalborg
Tirsdag blev otte mænd anholdt i en større aktion efter et knivstikkeri i oktober. Nu er tre af dem fængslet.
Tre mænd er onsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet i fire uger for et groft overfald, hvor en 19-årig blev stukket med kniv.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Overfaldet fandt sted i det centrale Aalborg 8. oktober.
Den 19-årige blev overfaldet af en gruppe mænd og stukket flere gange med en kniv. Overfaldet var så alvorligt, at han var i livsfare, og politiet behandler sagen som drabsforsøg.
Efter to måneders efterforskning slog politiet tirsdag til i en større aktion. Her blev otte mænd anholdt, og flere adresser blev ransaget.
Den ene af de anholdte blev løsladt af politiet tirsdag, mens de syv øvrige onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør.
Her ville dommeren dog kun gå med til at varetægtsfængsle tre af dem, mens de fire andre blev løsladt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker