Tre mænd røver juvelerbutik på Vesterbro

Tre mænd trængte tirsdag formiddag ind i en juvelerbutik på Vesterbrogade 75 i København og røvede smykker.

Bagefter flygtede mændene i en grå Audi, som politiet nu leder efter.

Mændene, der formentlig er af østeuropæisk oprindelse, var bevæbnet med to pistoler, som de brugte til at holde personalet op med, mens de knuste butikkens montrer og løb med de udstillede værdier.

Der er også røvet valuta, som muligvis stammer fra en vekselbutik i forbindelse med eller ved siden af juvelerbutikken, oplyser den centrale vagtleder Jens Christiansen, Københavns Politi.

/ritzau/

Politiet leder efter en grå Audi, som røvere er flygtet i efter røveri på Vesterbrogade i København.

Offentliggjort Sidst opdateret