Tre mænd begik i fællesskab det drab, der kostede den 35-årige Anne Pedersen livet.
Da skyldsspørgsmålet fredag skulle afgøres i Vestre Landsret i Sønderborg, så retten ikke grund til at ændre på afgørelsen fra byretten, hvor alle tre også blev dømt for drabet og hver fik 12 års fængsel.
Det var i september 2008, at de tre mænd opsøgte den 35-årige Anne Petersen, der boede hos en veninde i Sommersted nær Haderslev. Kvinden havde forinden fortalt sin mand, at hun ikke ville se ham mere, og at hun nu flyttede over til veninden.
Det er kommet frem under retssagen, at mændene efter at have drukket tæt tog over til lejligheden for at give hende "en røvfuld". Mens volden stod på, lå veninden bundet i et tilstødende værelse.
Anne Petersen, der var mor til fem, blev banket ihjel. Obduktionen viste, at hun havde 48 skader fordelt rundt om på kroppen. Blandt andet blev hun slået med en flaske, skåret med glasskår og fik en øloplukker presset ind i tindingen.
Retsmødet fortsætter onsdag i næste uge og torsdag ventes strafudmålingen at være på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker