Tre mænd havde blod på tøjet, da de torsdag morgen blev anholdt af politiet og mistænkt for et ualmindeligt barskt gaderøveri på Amager.
Et kvarter forinden var en 37-årig mand blevet overfaldet, da han stod på Englandsvej og ventede på en bus, for at komme på arbejde.
Ifølge Københavns Politi standsede tre mænd i en rød Toyota pludseligt, da de fik øje på manden. Den ene af de tre sprang ud og begyndte at slå løs på den 37-årige. Men han gjorde modstand og stak af.
Det fik de to andre i bilen til at optage jagten på ham, og det lykkedes dem kort efter at tackle ham på et nærliggende grønt område.
Ifølge politiets afhøring af manden, fik han mindst 20 spark og slag i hovedet, før de tre stak af med hans pengepung.
En af politiets patruljer fik dog kort efter øje på bilen, og fik anholdt de tre. De er i forvejen kendt af politiet for forskellige former for kriminalitet. Der er tale om tre unge på 19, 19 og 20 år.
Hos dem fandt betjentene også et kontantbeløb, som kan stamme fra røveriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker