Tre mænd stikker mand ned i København
En mand blev alvorligt såret, da han mandag aften blev overfaldet af tre mænd i krydset mellem Borups Allé og Hillerødgade i Københavns nordvestkvarter.
- De er to mænd, der er havareret med deres bil og venter på at få hjælp fra Falck, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, John Dyhrberg.
- Pludselig kommer tre mænd kørende i en ældre, møgbeskidt bil. De stiger ud og overfalder manden med slag og spark, og han får desuden tre knivstik i underkroppen, fortsætter han.
Overfaldsmændene var kørende i en ældre, sort Ford Mondeo og kørte efter overfaldet ad Borups Allé i retning ud af København.
- Vi har standset en bil, der svarer til beskrivelsen, lidt udenfor København. Der var én mand i bilen og vi undersøger nu, om han har noget med sagen at gøre, fortæller John Dyhrberg.
Offeret er bragt til Rigshospitalet og ligger på operationsbordet.
- Det er meget alvorligt, men jeg kender ikke nærmere til hans tilstand, siger den centrale efterforskningsleder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet