Tre mænd varetægtsfængsles i fire uger for drabsforsøg
Tre yngre mænd i 20'erne blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger. De sigtes for drabsforsøg, efter at der lørdag aften blev affyret flere skud mod en kiosk på Vesterkøb 40 i Hedehusene.
Alle tre er sigtede for trussel og afpresning, der mundede ud i trusler om vold og nedbrænding af kiosken, hvis ejerne ikke betalte 300.000 kroner. Yderligere er en af de tre sigtet for at fremsætte så hårde trusler, at de forurettede frygtede for deres og andres liv.
Ud over sigtelsen for trusler og afpresning er de tre mænd også sigtet for drabsforsøg og besiddelse af en pistol. De tre sigtede er alle fra lokalområdet. De har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om afgørelsen skal kæres.
To gerningsmænd stak af fra stedet på en knallert efter skuddene lørdag aften, men det lykkedes Københavns Vestegns Politi at fange de to og en tredje i løbet af natten til søndag.
Yderligere efterlyses to endnu ukendte gerningsmænd for at have været i besiddelse af den pistol, der blev anvendt under skyderiet. Efter skyderiet fandt politiet tre patroner ved kiosken.
Kioskejeren, der var alene i kiosken lørdag aften, blev ikke ramt af skuddene.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Politiets vagtchef sagde lørdag, at man ikke ved, hvad der ligger bag skyderiet, men at der foreløbig ikke er noget, der tyder på, at det er banderelateret.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker