Tre mænd ville smugle 14 kilo amfetamin til Danmark
Tre mænd var utilfredse med deres narkodom og ankede den til Vestre Landsret. Det fik de ikke noget ud af. To af dem fik samme straf, mens den tredje fik et år mere i fængsel. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Hove Olesen Peter
Polfoto/Hove Olesen Peter
Vestre Landsret har torsdag idømt de tre mænd langvarige fængselsstraffe på otte og ni år.
Tre mænd fik ikke noget ud af at anke deres domme for forsøg på narkosmugling til landsretten.
Mændene er både i by- og landsret dømt for forsøg på at smugle 14 kilo amfetamin fra Spanien til Danmark.
I maj sidste år idømte Retten i Herning den 28-årige Ricki Kyndesen ni års fængsel og den 49-årige John Plejdrup Østergaard otte års fængsel. Torsdag valgte Vestre Landsret at stadfæste begge domme.
Den tredje involverede i sagen, 42-årige Tom Graversgård Christensen, blev i byretten idømt syv års fængsel - en dom som landsretten har hævet til otte års fængsel.
Forsendelsen med amfetamin blev forsøgt sendt fra Spanien i foråret 2015. Men pakken blev afsløret af spansk politi 26. marts, inden den nåede ud af landet.
Derefter blev den sendt videre til modtageradressen - et lager i Herning - uden det oprindelige indhold.
Overvågning af det pågældende lager og såkaldt telehistorik har været en stor og vigtig del af politiets efterforskning af sagen og førte til anholdelsen af de tre mænd.
Retten i Herning fandt, at de 14 kilo amfetamin skulle indføres "med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod et betydeligt vederlag", sådan som det lød i tiltalen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde