Tre måneders fængsel for hæleri
Arkivfoto: Claus Hansen
43-årig mand fra Nakskov, der blev anholdt to gange på tre dage, har nu fået sin dom.
Den 43-årige Bo Hansen fra Nakskov har nu ved Retten i Nykøbing F. fået sin dom for flere tilfælde af berigelseskriminalitet for en måned siden. Han fik tre måneders fængsel. Sagen blev kørt som en tilståelsessag, og her blev den 43-årige dømt for et indbrud i Lykkehuset i Søndergade i Nakskov, hvor han blev anholdt af politiet.
Han kunne også erkende hæleri ved at have købt to bærbare computere, som han godt vidste, var varme. Han stod sigtet for tyveri af 15 potteplanter fra Superbest i Nakskov, men kunne alene erkende ulovlig omgang med hittegods, idet han havde fundet planterne ved supermarkedet og taget dem med hjem. Han erkendte også hæleri med noget værktøj stjålet i Klostergade. Han modtog dommen og blev sendt direkte til afsoning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde