Tre måneders fængsel for vold
Foto: Retsbygningen i Nykøbing F.
Arkivfoto
En 33-årig mand fra Eskilstrup fik mandag formiddag tre måneders ubetinget fængsel for vold.
Den 33-årige Karsten Ivan Andersen fra Eskilstrup blev mandag formiddag idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold. Dommen faldt i en domsmandsret ved Retten i Nykøbing F.
Karsten Ivan Andersen blev dømt for legemsangreb af særlig rå og brutal karakter, da han den 14. februar i år klokken lidt i 20 på en adresse i Nørre Alslev ifølge anklageskriftet skulle have sparket en kvinde med sikkerhedssko i ansigtet og på kroppen. Han skulle desuden have slået kvinden i ansigtet med knyttet hånd adskillige gange.
Samtidig blev Karsten Ivan Andersen dømt for ved samme begivenhed, at have skubbet så kraftigt til en mand, at han fladt ind mod en skænk og brækkede sin højre arm.
Den dømte nægtede det hele med henvisning til at han intet kunne huske. Han var alkoholpåvirket.
Han tog betænkningstid med hensyn til en eventuel anke af dommen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker