Tre på sygehus efter trafikulykke

Tre personer blev kørt på sygehuset efter ulykken. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

To biler kørte søndag aften sammen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag ved 18-tiden skete der en trafikulykke, da to biler kørte sammen på Skolevej i Toreby.

Vagtchef Henrik Carlsen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at tre personer - den ene et barn - er kommet til skade og er kørt på sygehuset. Ingen af dem har dog fået livstruende skader, understreger han.

Hvad der mere præcist skete, da ulykken skete, havde politiet søndag ved 19-tiden endnu ingen oplysninger om.